Menu

Aalborg City Cup Frivillige

Hej frivillige ...er I med på Aalborg City Cup 2018... der er brug for jer!

Aalborg City Cup 9.- 13. Maj 2018 / Kr. Himmelfartsferien


Aalborg City Cup - Aalborgs mest internationale ungdomsfodboldturnering! Her mødes ca. 3500 unge år efter år. De mange fodboldspillere og deres ledere kommer fra 10 nationer, og de skal have en oplevelse for livet!

Det kan du være med til at give dem! Du kan hjælpe med til, at de mange fodboldglade unge og ældre føler sig hjemme.

Aalborg City Cup kan kun gennemføres, fordi der er et formidabelt sammenhold i Freja. Myndigheder, sportsforeninger og mange flere står sammen om Aalborg City Cup, der har omkring 280 deltagende hold og derudover 25 Frejahold med ca. 3.500 spillere og ledere. Vi er overbevist om, at du kan få stor glæde af at være med i fællesskabet, der opstår omkring Aalborg City Cup. Du får samtidig afprøvet dine kompetencer, hvilket giver erfaringer, der kommer dig til gode, når du, efter en 1 til 4 dage i "minefeltet", skal tilbage på arbejdspladsen, fortsætte din uddannelse og i det hele taget fungere positivt i vores samfund!

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig på Aalborg City Cup 2018 og gerne videre fremover.

På gensyn!

Jan Daucke Formand Aalborg Freja

Som frivillig får du:
 Mulighed for at møde mennesker fra hele verden....
 En Aalborg City Cup T-shirt
 Forplejning når du er på vagt
 En invitation til den store hjælperfest i juni med spisning og musik (min 18 år)
 Som børne- og ungdomsspiller en invitation til en gratis tur til Fårup sommerland (søndag d. 17.6.18)
 Gratis deltagelse i turneringen for Freja spillere (pris pr. deltager 850,- kr. i 2018)
 Og ikke mindst hyggeligt og socialt samvær med en masse mennesker